Dette websted bruger cookies til at skelne dig fra andre brugere. Det hjælper os med at give dig en god brugeroplevelse og til at forbedre vores websted.


Dit privatliv er vigtigt for os. AGCO har derfor for nylig opdateret sin privatlivspolitik for at give dig en bedre forståelse af de typer personoplysninger, vi indsamler fra dig, og hvordan vi bruger det. Vi anbefaler dig at tage et øjeblik til at læse den opdaterede politik, der er tilgængelig på http://www.agcocorp.com/privacy.html

Arkiv
Valtras verden

Det finske og det norske forsvar bestiller traktorer fra Valtra

Det finske forsvar bestilte sidste år 77 N174 Active-traktorer fra Valtra og et tilsvarende antal FMG-anhængere med kroghejs. Kontrakten omfattede desuden frontlæsserudstyr, sneplove og gradere. Traktorerne i N-serien blev specificeret med frontlæssere, støtte til læsseramme, matgrøn maling, 57 km/t-transmission og førerhuse med riffelstativer. For FMG-anhængernes vedkommende blev der specificeret ABS-bremser og kroghejssystem, så de kan bære containere, paller og andre overbygninger.

Traktorerne skal bruges af logistik- og pionertropper. Ammunitionen, feltrationerne og andre forsyninger, som tropperne skal bruge, transporteres i containere i felten. Traktorerne kan også bruges til at vedligeholde de veje, der bruges af tropperne, både om sommeren og om vinteren, samt til at læsse forsyninger af ved hjælp af frontlæsserne.

25-30 nye traktorer til Norge

Det norske forsvar har bestilt mellem 25 og 30 nye Valtra-traktorer, som forsvarets garnisoner skal bruge. Modeller og specifikationer varierer efter den enkelte garnisons behov. Traktorerne skal have mellem 100 og 160 hestekræfter, og kontrakten omfatter mulighed for yderligere traktorer.

Ved beslutningen om indkøb lagde det norske forsvar 50 % vægt på prisen, 10 % på kvaliteten og 40 % på servicenetværket. Herefter blev Valtra valgt som den bedste løsning.

Det svenske flyvevåben, den danske kystvagt og det lettiske forsvar har også indkøbt Valtra-traktorer i de seneste år.

0
Mere om Valtra N-serien

Læs også