Dette websted bruger cookies til at skelne dig fra andre brugere. Det hjælper os med at give dig en god brugeroplevelse og til at forbedre vores websted.


Dit privatliv er vigtigt for os. AGCO har derfor for nylig opdateret sin privatlivspolitik for at give dig en bedre forståelse af de typer personoplysninger, vi indsamler fra dig, og hvordan vi bruger det. Vi anbefaler dig at tage et øjeblik til at læse den opdaterede politik, der er tilgængelig på http://www.agcocorp.com/privacy.html

Arkiv
Kommune bruger traktor med ekstrem lille venderadius – efterlader ingen spor i græsset
Valtras verden

Kommune bruger traktor med ekstrem lille venderadius – efterlader ingen spor i græsset

Traktorer er ikke kun tiltænkt landbrugssektoren. I Vejle Kommune bruger de Valtras mindste traktormodel – A-serien – til at slå græsset på områdets mange boldbaner.

Vejle Kommune har seks medarbejdere, der vedligeholder kommunens grønne områder. En af dem er Carsten Øeer Jakobsen. Han fik i foråret 2021 skiftet sin faste traktor ud og kører nu i en A114H4. A-serien er den mindste af Valtras traktorserier, og det har sine fordele.

Ifølge specifikationerne har traktoren en venderadius på 4,30 meter. Den klarer Carsten Øeer Jakobsen endnu bedre med sin nye A-serie traktor. I fællesskab med værkføreren i Materielgården har han brugt tid på at justere på styreudslaget. Dækkene er udskiftet, så de er bredere, og sporvidden er også justeret op.

”Efter jeg fik andre dæk på, kunne jeg pludselig vende på 3,75 meter. Det er rigtig godt. Normalt når man klipper græs og vender, så kommer der altid en dråbeformet græsplet, som mangler, men den er faktisk væk, når jeg har vendt,” forklarer Carsten.

Kommunen har indkøbt Valtras A114. Den har frontlift med en målløfter forrest og en græsklipper bagerst. Maskinen vejer fire tons, og de meget brede dæk sikrer, at fodboldbanerne – især hos lokale Vejle Boldklub – ikke bliver sporkørt.

Kolde vand på køl
Den lille traktor fungerer altså godt på Vejles boldbaner, og trods størrelsen er der stadig masser af komfort, understreger Carsten Øeer Jakobsen.

”Den har lige ti centimeter mere på alle leder inde i kabinen end den gamle traktor, så det giver lige lidt ekstra luft og ikke mindst bedre udsyn,” siger han.

De ekstra centimeter bliver udnyttet godt. Køreglæden i den lille A-model blev nemlig endnu større, da der blev installeret en lille elektrisk køleboks ind i kabinen.

”Det er bare rigtig godt, det er så lækkert at have. Jeg kan have min madpakke, kolde vand og sodavand – eller en flaske bobler, som jeg kalder det, med på turerne” lyder det vittigt fra Carsten Øeer Jakobsen.

Særlige redskaber
Karsten Schack Østergaard er værkfører og indkøber af materiel til materielgården i kommunen. Han har stået for købet af Valtras A114. Den er anderledes fra den tidligere maskine, som er blevet udskiftet.

”Den har en god kabine til føreren. Den er affjedret, og så har den har powershift. Den holder sig nede på fire tons i egenvægt, hvor mange andre maskiner er tungere,” siger Karsten Schack Østergaard.

Når medarbejderne i Vejle skal slå græsset på boldbanerne for skoler samt flere små og store fodboldklubber, så kræver det også, at traktorerne kan flytte mål. Kommunen benytter såkaldte målflyttere, som monteres på fronten. De kan flytte alle typer af mål, og i Vejle Kommune er der både 5, 7 og 11-mandsmål, der skal flyttes, inden græsset kan slås.

Traktorerne bliver brugt både til sommer- og vintertjeneste. Derfor skal den handy traktor i gang med sin første sæson med snerydning og saltning om nogle måneder.

”Vi har høje krav til hydraulikken, fordi den skal kunne tåle hårdt vejr og store mængder salt på vejen. Men det kan den. Vi har sikret os, at den er bygget til, at den kan klare det,” siger værkføreren.

Mit bedste job
Carsten Øeer Jakobsen, der kører maskinen hver dag, har været med under hele processen med at vælge den nye traktor. Han var i forvejen rigtig glad for sit arbejde, og den glæde er kun blevet større nu.

”Der er en himmel til forskel mellem den gamle, jeg kørte i, og så denne. Det er bare lækkert. I forvejen føler jeg, at jeg simpelthen har fundet det allerbedste job, som jeg har haft i alle de år, jeg har været på arbejdsmarkedet,” forklarer han.

Han har tidligere arbejdet i betonindustrien og som skovarbejder, men Carsten nyder nu et mindre stressende arbejdsliv. Det er ham, der fast kører i netop denne traktor, og han er ved at føle sig godt hjemme.

”Jeg bliver bare mere og mere glad for den. Det er jo som en ny bil, man skal lige lære det, men der er ikke nær så meget støj i førerhuset, og der er mere plads, det er bare rigtig godt,” understreger han.

Traktoren er knap 2,50 meter bred og har ind til nu kørt 300 timer på plænerne i Vejle.

Mere om Valtra A-serien

Læs også